Hvad er forskellen mellem en epoxy- og en akrylbaseret vådrumsspartel?

Drømmer du om et vådrum, der holder tæt – også om ti år? Så er valget af den helt rigtige spartelmasse et af de vigtigste skridt på vejen mod et slidstærkt og vandtæt resultat. Men skal du række ud efter den benhårde epoxy eller den mere fleksible akryl? Begge produkter lover spejlglatte overflader og sikre overgange, men de gemmer på vidt forskellige egenskaber, som kan få afgørende betydning for både arbejdsprocessen og det færdige gulv.

I denne guide går vi i dybden med materialernes DNA, den praktiske udførelse og den smarte projektmatchning. Du får svar på, hvorfor epoxy kan modstå høje belastninger og kemikaliesprøjt, mens akryl til gengæld vinder tid i kalenderen og bedre tåler bevægelige underlag. Kort sagt: Vi giver dig alle de tekniske detaljer og håndgribelige råd, der gør dig i stand til at vælge rigtigt – første gang.

Læn dig tilbage, og lad os afmystificere forskellene, før du blander spanden og ruller ærmerne op.

Materialernes egenskaber: Epoxy vs. akryl

Når man skal vælge spartelmasse til et vådrum, er det afgørende at forstå de fundamentale materialeforskelle mellem epoxy- og akrylbaseret spartel. Nedenfor gennemgår vi kemi, struktur og centrale performanceparametre, så du kan se, hvordan de to typer adskiller sig – og hvorfor de opfører sig forskelligt på gulvet.

Kemisk opbygning og hærdemekanisme

  • Epoxy – et 2-komponent, termohærdende system (harpiks + hærder). Når komponenterne blandes, opstår en irreversibel netværksstruktur, som danner en meget diffusionstæt og kemikalieresistent film.
  • Akryl – typisk 1-komponent, vandbaseret dispersion. Hærdningen sker ved fordampning af vand og koalescens af akrylpolymeren, hvilket bevarer en vis fleksibilitet og ofte gør filmen delvist diffusionsåben.

Sammenligning af nøgleegenskaber

Egenskab Epoxy-spartel Akryl-spartel
Vedhæftning Meget høj, især på mineralske underlag (beton, mørtel). Kræver præcis dosering og omrøring for fuld styrke. God på de fleste underlag, også eksisterende fliser, men afhænger af sugeevne og fugt. Tåler små bevægelser bedre.
Elasticitet Stiv/rigid – modulus > 2.000 MPa. Egnet hvor underlaget er stabilt. Højere fleksibilitet – modulus 100-800 MPa. Balancerer bevægelser i lette konstruktioner.
Krymp Næsten ingen (<0,5 %), da reaktionshærdningen ikke afhænger af vandfordampning. 1-3 % volumenkrymp ved udtørring; kræver lagopbygning for at minimere revner.
Slid- & kemikalieresistens Særdeles høj mod slid, rengøringsmidler, olier og syrer. Moderat – tåler almindelig husrens, men ikke stærke opløsningsmidler.
Temperaturtolerance -30 °C til +70 °C kontinuerligt; kortvarigt højere. -10 °C til +50 °C; følsom for frost i våd tilstand.
Typiske lagtykkelser 2-10 mm pr. arbejdsgang. Tykfilm (<20 mm) muligt med fyldsand. 0,5-5 mm pr. arbejdsgang. Tykfilm kræver flerlag.
Diffusionsevne Næsten helt tæt (SD-værdi > 50 m). Velegnet som dampspærre. Diffusionsåben (SD 1-5 m) – tillader vis fugttransport.
Kompatibilitet med membraner Skal indgå i systemgodkendelse; epoxy kan fungere som både spartel og fugtspærre under smøremembran. Kræver ofte primer før vådrumsmembran; diffusionsåbenhed gør den velegnet under dampbremsende PUR-membraner.

Opsummering af fordele og begrænsninger

  1. Epoxy giver maksimal styrke, tæthed og kemisk resistens, men har kort pot-life, kræver nøjagtig blanding og giver en mere stiv konstruktion.
  2. Akryl byder på enkel håndtering, mindre krav til arbejdsmiljø (ingen opløsningsmiddeldampe) og bedre tolerance over for underlag med bevægelser, om end med lavere mekanisk ydeevne.

Dit materialevalg bør derfor afveje krav til belastning, fugt-/dampkontrol, fleksibilitet og kemikaliepåvirkning – og sikre, at spartlen indgår i et fuldt dokumenteret vådrumssystem.

Udførelse i vådrum: Forberedelse, påføring og hærdning

En vellykket spartling starter – og slutter – med underlaget.

  • Planhed: Tolerance ±2 mm på 2 m retskinne er ønskeligt for at undgå lokale tykkelses­variationer, der kan skabe svindrevner eller delaminering.
  • Renhed: Fjern støv, slipmidler, fedt og løse partikler ved grundig støvsugning og affedtning. Beton bør fræses eller diamantslibes, gips støvsuges og primes straks efter.
  • Fugtniveau:
    • Epoxy tolererer max. 4 væg-% restfugt i beton (CM-metode).
    • Akryl kan normalt acceptere op til 85 % RF, men læs producentens datablade.

Underlaget skal desuden være frostfrit og have en temperatur på 15-25 °C under påføring og hærdning.

2. Primere og systemgodkendelser

Brug altid primere, der indgår i et ETA- eller MK-system, så hele opbygningen (primer, spartel, membran og fliseklæb) er dokumenteret til vådrum.

  1. Epoxy-systemer: 2-komponente epoxyprimere med høj penetration og damp­spærreeffekt (SD ≥ 10 m).
  2. Akryl-systemer: 1-komponente dybdeprimere eller fugt­barrierende akrylprimer; ofte vandfortyndbar og hurtigthærdende.

3. Værktøj og arbejdsforløb

Trin Epoxy Akryl
Blanding Boremaskine m. rørepisker (300 rpm) i 2-3 min. Håndomrører eller ryst dåse/spand.
Påføring Tandspartel/spiralrulle, udjævnes med stålsvaber. Bredspartel eller pumpe, udtrækkes med tandspartel.
Afglitning Nylonpig- eller ståltrinsrulle for at lufte ud. Let aftræk med glittespartel.
Rengøring Reaktionsfortynder (fx isopropanol). Rent vand.

4. Lagtykkelser, pot-life og hærdetider

Epoxy-vådrumsspartel Akryl-vådrumsspartel
Typisk lagtykkelse 2-5 mm i ét lag, max. 10 mm 1-10 mm pr. lag, kan lægges op til 30 mm i flere lag
Pot-life (20 °C) 15-40 min. Ubegrænset (1-komponent)
Gangbar 8-12 t 1-2 t
Overbelægning med membran 18-24 t 2-4 t
Fuldt hærdet 7 døgn 3 døgn

5. Arbejdsmiljø & sikkerhed

  • PPE:
    • Epoxy: Nitrilhandsker, langærmet tøj, helmaske A2/P2 ved dårlig ventilation.
    • Akryl: Beskyttelses­handsker og briller som minimum.
  • VOC/afgasning: Epoxy afgiver BTS og aminer under hærdning – sørg for mekanisk ventilation. Akryl er vandbaseret og næsten lugtfri.
  • Temperatur- og fugtfølsomhed: Epoxy stopper reaktion <12 °C og kan “blush’e” ved høj luftfugt; akryl risikerer fryseskader <5 °C, men tåler høj RF.

6. Typiske fejl og kvalitetssikring

  1. Dårlig vedhæftning pga. støv eller for høj restfugt – lav pull-off test ≥ 1,0 N/mm² før videre arbejde.
  2. Niveauforskelle fordi spartlen trækkes for tyndt; kontroller med retskinne og suppler.
  3. Lufthuller ses især i epoxy – brug pig­rulle inden for 10 min. efter udlægning.
  4. Tidlig belægning, som fanger restmonomerer – mål overflade-pH (<9) og hårdhed (Shore D > 70 for epoxy).

Dokumentér hvert trin i kontrolskemaer og tag fotos; det øger sporbarheden og minimerer reklamationer.

7. Plan for efterfølgende belægninger

Når spartlen er gangbar og overfladen godkendt, fortsættes med CE-mærket vådrumsmembran, fliseklæb og fuge. Hele processen bør følge både BR18 og de vejledninger du finder i Alt om byggeri og gør-det-selv på Bygningskultur.dk, så du holder dig inden for gældende praksis.

Valgguide: Hvilken type til hvilket projekt?

Den bedste måde at vælge mellem epoxy- og akrylbaseret vådrumsspartel er at se på projektets konkrete krav – lidt samme øvelse som når man forsøger at finde det rette løsningsord i et krydsord: Jo skarpere ledetråde, jo hurtigere ser man den rigtige løsning.

Sammenlignings­skema

Parameter Epoxy-baseret spartel Akryl-baseret spartel
Mekanisk belastning Meget høj tryk- og slidstyrke. Velegnet til tung trafik, storkøkkener, hospitaler. Middel. Til almindeligt privat brug og let erhverv (hotel- og boligbadeværelser).
Kemikalie­resistens Resistent mod rengøringsmidler, olier, syrer og baser. Moderat resistens – tåler daglig rengøring, men ikke stærke kemikalier.
Vanddamp­gennemtrængelighed Diffusionstæt; ideel hvor damp skal holdes tilbage (spa, tyrkisk bad). Diffusionsåben; lader konstruktionen ”ånde” og mindsker risiko for indefanget fugt.
Elastisk bevægelse Lav fleksibilitet → kræver stabilt underlag. Højere fleksibilitet → tolererer svindrevner, trædæk og gulvvarme.
Påføring & hærdning 2-komponent, kort pot-life, længere hærdetid (typisk 24-48 t). Kræver erfaret håndværker. 1-komponent, klar til brug, kort tørretid (2-4 t), fuldt hærdet efter ca. 24 t.
Arbejds­miljø Udleder VOC; krav om A2P3-maske, kemikaliehandsker og god ventilation. Vandbaseret, næsten lugtfri, minimal PPE (beskyttelses­handsker anbefales).
Indkøbspris* 200-300 kr./m² 120-160 kr./m²
Totaløkonomi* Højere materialekost, men lang levetid (20-25 år) og lav vedligehold. Lavere indkøb, men oftere reparation/udskiftning (10-15 år).
Miljø & indeklima Kan have epoxy-dampe under hærdning; EPD’er fås, men CO₂-aftryk relativt højt. Lav VOC, kan opnå Svanemærke; bedre LCA-profil.

*Pris- og levetidsangivelser er vejledende og afhænger af projektstørrelse og leverandør.

Praktiske beslutningskriterier

  1. Belastningsniveau: Tung trafik, hyppig rengøring med kemikalier → vælg epoxy. Almindelig husholdning → akryl.
  2. Konstruktionens bevægelighed: Trækonstruktioner, gulvvarme eller renovering ovenpå eksisterende fliser → akryl.
  3. Vandtæthed vs. åndbarhed: Sauna, dampbad og tæt dampspærre → epoxy. Ældre bygning med kapillær stigende fugt → akryl.
  4. Tidsplan: Stramt byggeprogram, hurtig overkørsel → akryl. Langsigtet nybyg eller industrielt anlæg uden tidspres → epoxy.
  5. Miljøkrav: Projekt med fokus på lav VOC og DGNB-certificering → akryl.
  6. Budget & levetid: Begrænset anlægsbudget → akryl; totaløkonomisk fokus (TCO) → epoxy.

Tjekliste før du beslutter

  • Bekræft at spartlen er del af et systemgodkendt vådrumskoncept (ETAG 022/BMK).
  • Mål restfugt i underlaget (≤ 85 % RF for epoxy, ≤ 95 % RF for akryl).
  • Sørg for kompatibilitet med efterfølgende membran, fliselim eller gulvbelægning.
  • Indhent leverandørens EPD og arbejdsmiljø­datablad (SDS).
  • Lav en prøveopspartling på min. 1 m² for at teste vedhæftning og slutfinish.
  • Planlæg ventilation og PPE ud fra materialets VOC-klassificering.
  • Kalkulér totaløkonomi inkl. vedligehold og potentielle reparationer.

Med ovenstående skema, kriterier og tjekliste kan du hurtigt indkredse den mest egnede vådrumsspartel – og sikre, at resultatet både holder vand og økonomi i mange år frem.